I 1928 blev Grønlands første landingsbane afmærket på lersletten i bunden af Kangerlussuaq fjorden, da de to vovehalse, Bert Hassel og Parker Cramer, ville forsøge at flyve fra USA til Sverige med en mellemlanding i Grønland for at tanke op. Det lykkedes ikke i første omgang, da en kraftig vind bragte dem ud af kurs og de måtte nødlande på indlandsisen.

Senere anlagde det amerikanske luftvåben et dansk/amerikansk forsvarsområde. I medfør af Grønlandskontrakten blev USA ansvarlig for baseanlæggene i Grønland, og allerede i 1941 ankom et anlægshold til Kangerlussuaq. Selve anlægget gik under kodenavnet "Bluie West Eight", og var begyndelsen til den bane, vi kender i dag.