Skove og gletschere
Narsarsuaq er hjemsted for det grønlandske arboret, som er en forsøgsskov med træsorter fra så fjerne steder som Sibirien og Alaska. Hvis du ønsker at vove dig ud i et køligere landskab, er Narsarsuaq ét af de få steder i Grønland, hvor du har mulighed for at gå direkte op til indlandsisen. Du vandrer op til enden af vejen, følger sporet langs en bæk til et vandfald, og klatrer 300 meter op ad bjergsiden til et plateau med en udsigt til gletscheren, der vil tage vejret fra dig.

Isbjergssafari og vikingeruiner
Du kan bestille en bådtur til den storslåede Qorooq-gletscher, som er én af de mest aktive gletschere i verden, og som hver dag afgiver op til 200.000 ton is
i fjorden! På den anden side af fjorden fra Narsarsuaq ligger fåreavlersamfundet Qassiarsuk. Dette er stedet for den tidligere nordbobosættelse (Brattahlid) med historiske rekonstruktioner af et langhus og en lille kirke fra vikingetiden.

Grønland i fugleperspektiv
På en helikoptertur vil du få mulighed for at se steder, som normalt er mere eller mindre ufremkommelige - gletschere, fjordsystemer og storslåede dale. Forkæl dig selv med at se isbjergene og den enorme indlandsis i fugleperspektiv. Helikopterture kan omfatte alt lige fra få minutters ophold til overnatninger i fjerne bjerglejre.

Historien bliver levende
Historieentusiaster bør besøge Narsarsuaq Museum i Bluie West 1-bygningen med de mange udstillinger om lufthavnen, blandt andet med billeder og genstande fra tiden med den amerikanske luftbase fra 1941 til 1958.

 
Hvis du ønsker flere oplysninger om alle disse udflugter og ture samt generel turistinformation, kan du kontakte "Blue Ice Café" på Narsarsuaq Museum.